Hvor er det......?

Hvor er det nu lige det er?

Kazakhstan er en del af Central Asien. Det er foruden Kazakhstan: Kirgistan, Uzbekistan, Turkmenistan og Tajikistan.



Vores første besøg til Kazakhstan og Almaty var i november 2006. Anledningen var en jobsamtale som, efter en del lange familieråd, resulterede i at jeg flyttede til Almaty i starten af januar 2007 for at arbejde for det britiske olie firma Max Petroleum.



Almaty skyline med det højtragende Kok Tobe TV Tårn.



SAT Bygningen paa Manasa Street hvor Max har til huse på 4. sal.

Det var naturligvis både spændende, svært og skræmmende i starten. Det var svært at være langt væk fra familien. Der var så meget nyt der skulle læres og bearbejdes. Og det var skræmmende pludselig at befinde sig i en tidligere sovjet stat. Man kommer naturligvis med en masse fordomme i bagagen, men heldigvis så render der ikke en flok militser rundt med kalesnikover, og man føler sig heller ikke usikker ved at gå på gaden. Det er dog stadig tilrådeligt at bruge sin sunde fornuft.

Jeg var blevet advaret om det meget tunge bureaukrati. Jeg regnede dog med at det nok ikke var meget værre end de besværlige EU regler jeg var vant til at arbejde med, men jeg blev klogere! Aldrig har jeg været ude for en administration, med så utrolige og ulogiske kontrol foranstaltninger. Der er en gennemgribende mistillid til alt og alle, og man både føler sig og bliver behandlet som en kriminel, indtil andet er bevist.
At gøre forretning og lave kontrakter er interesant og anderledes. Generelt kan man sige at her i landet er det manden med varen der sætter dagsordnen. Der er simpelthen mere efterspørgsel end der er udbud på mange industri varer. Man kommer ofte ud for at den vare man har kontrakt på bliver solgt til anden side, altså til en der ville betale mere eller kom først med betalingen. Løsningen på det problem kunne så være at købe i udlandet. Jeg fandt dog hurtigt ud af at det er meget vanskeligt og utrolig dyrt at importere varer til Kazakhstan. En nylig raport fra Verdensbanken har også kåret Kazakhstan til det land i verden hvor ”Handel over Landegrænser” er mest kompliceret. Nr 178 ud af 178 lande.



Max's midlertidige produktions anlæg i Zhana Makat feltet.

Desværre så udviklede tingene i firmaet sig ikke helt som forventet. For at gøre en lang historie meget kort, så blev de tidligere Mærsk kolleger, som havde startet firmaet op, og som var den direkte årsag til at jeg rejste til Kazakhstan, fyret! Efterfølgende retssag har endnu ikke afklaret om fyringen var lovlig eller tilstrækkelig begrundet, men uanset hvad så kommer de ikke tilbage og det har resulteret i store ændringer i strategier, målsætninger og personale pleje.
Det åbenlyse resultat af dette kaos er forsinkelser. Der er ingen der er i tvivl om at Max Petroleum sidder på nogle meget lovende koncessionsområder, det er blot et kapløb med tiden at få gang i en produktion og opfylde de øvrige koncessions krav, indenfor de fastsatte tidsgrænser og inden vi løber tør for likvider.

Grønne og Busk på Forårsbesøg

Mine tidligere kolleger de to Henrik'ker Grønne og Busk, var på visit i Almaty i slutningen af Marts og begyndelsen af april. Det gav naturligvis anledning til nogle gode quad ture.


Så er der pakket og klar til en lang tur på de støvede veje.



Grønne presser alle sine hestekræfter, men må alligevel overgive sig til et køretøj med et styk muldyrs-kraft.


Overalt er der en fantastisk udsigt til bjergene eller ud over byen.

Ikke langt fra hvor jeg bor er der et højtliggende område med flotte birketræer. Det er en meget fin tur derop, ad snørklede veje på smalle afsatser. Udsigten er helt suveræn, specielt om aftenen når byens lys tændes.


Stejle stier kræver koncentration og et godt firehjulstræk.





Busk, Poul, Mikkel og Henrik får sig en godt rystet dåsebajer.

Shashlik Tur, Marts 08

Søndag den 23. marts var der arrangeret en Shashlik tur. Da vejret var rigtig godt, valgte vi at køre på quads. De blev pakket med vores tøj, tæpper og drikkevarer. Min nye cargobox viste sig utrolig funktionel til sådanne ture.


Rasmus varmer op, men det var læderjakken "Det grønne lyn" der kørte.


Så var alle samlet og der var godt gang i mangalen. Shashlik grilles på en "Mangal", og træet der bruges hedder "Saksaul". Stig's chauffør, Seva, er eminent til at lave shashlik. Han bruger en hemmelig familieopskrift til marinaden, og han vil ikke give den videre. Det er utrolig mørt og smager pragtfuldt.


Vi var så højt oppe at der stadig var sne, men da temperaturen i solen var over 20 grader var der mange der var i shorts.

Mette, Rasmus og Dennis på Påskeferie

På trods af annulleret fly, 12 timers forsinket ankomst og flere dages forsinkelse af kufferter havde vi en rigtig god Påskeferie. Vejret var meget flot det meste af tiden, og Rasmus og hans kammerat Dennis hyggede sig bl.a. med at skyde med luftbøsse, slange bøsse og pusterør.


Først skulle der laves nogle balloner at skyde efter.


Så kom der gang i skydekonkurrencerne.



Vi fik også tid til en lille sightseeing i en af byens parker.


Den gamle træbygning, som idag huser et museum for musikinstrumenter.


Den evige flamme til ære for alle de faldne "ukendte" soldater.


Man bliver tørstig af at være turist. Godt øl på en strøg cafe i dejligt solskin, er slet ikke så dårligt.


Airhockey kræver fuld koncentration.

I Kazakhstan fejrer man ikke Påske. I det hele taget har man ingen "religiøse" helligdage. De socialistiske stater opfandt istedet helligdage som: International Kvindedag, Oliefolkets Dag, Uafhængigheds Dag o.s.v. Hvert år den 22. marts har man så valgt at fejre forårets komme. Det kalder man for Naurus. Det fejres i Almaty med et stort anlagt udendørs show, med optræden af en masse amtørgrupper og en masse kendte kunstnere.


"Old Square" bygget op med imponerende scene og kulisser.


Parken fyldt med mennesker. Der konsumeres store mængder Shashlik og endnu større mængder Vodka.


Lørdag den 22. marts var vi inviteret til 1 års trillinge fødselsdag hos familien Laurentzius.


Emma hos Farmor, Victor hos Charlotte og Carl hos Mikkel. Kagemanden smagte godt og Rasmus og Dennis fik hurtigt plads til et stykke mere på tallerknerne.


Vener og bekendte fra baade Maersk og Max.

Huset paa Novaya Street (Kok Tobe)

Jeg flyttede fra Khan Tengri huset i Januar 2008 og bor nu i et område der hedder Kok Tobe. Det ligger tæt på Kok Tobe TV Tårnet og i gå afstand fra en af byens travleste gader: Dostyk Street.
Huset ligger i 975 meters højde, hvilket de fleste dage er over smog grænsen. Det er et tre etagers hus med masser af plads til gæster!! Der er også en stor frugthave og terasser med dejlig udsigt.







Der en en flot udsigt fra soveværelserne på første sal.



Terasse med direkte adgang til køkken og stue.


Baderum med Sauna og Spa.

Quad Tur til Tabagan

Udfordringen var at finde en quad rute fra Almaty til Tabagan, igennem bjergene, så direkte som muligt.
Efter flere "spejder" ture, med GPS plotning, og en del studier på Google Earth, mente vi at ha' fundet en lille sti, som måske var farbar.
Søndag den 9. marts lykkedes det så for Mikkel Laurentzius og jeg at komme hele vejen til Tabagan.



Det blev en times kørsel igennem mudder, vand og tung sne. Vi blev forsinket tre gange af køretøjer der sad fast.





"Forkert vej - GPS'en siger at vi skal længere mod nord"



Parkeringsvagten i Tabagan blev meget overrasket da vi kom ind fra bagvejen på vore tilmudrede cykler. Først ville han ikke give os lov til at køre ind på området, men der er ikke mange ting som ikke kan ordnes med et par af de rigtige sedler her i landet.



Med løjperne og kælkebakken i baggrunden.



Endnu et køretøj som skulle ha' hjælp til at komme videre. Jeg tror ikke noget andet køretøj end en kraftig Quad med brede vinterdæk kunne ha' klaret hele turen.



Endnu et vandhul!





Udsigt ned til en af de mange bjerglandsbyer.



VASK MIG!!